Har du lyst til at blive spejder hos Stygge Krumpen, kan du dukke op til et af møderne der passer til din alder eller kontakte os først og høre os nærmere.
Du kan komme 3 gange og prøve spejderlivet – hvis du har lyst til at blive, kan du melde dig ind ved at trykke på den røde "Bliv spejder" knap oppe i højre hjørne eller via dette link:
https://medlem.dds.dk/member/signup/6511
Kort om os
Stygge Krumpen Gruppe er en spejdergruppe under DDS - Det Danske Spejderkorps. Vi er hjemmehørende i Hjørring, hvor vi holder til i den nordlige del af byen. Her har vi vores hytte, der ligger i udkanten af et villakvarter, ganske tæt på et grønt område, kaldet Hjørring Bjerge. Vi er ca. 60 spejdere i alle aldre, både drenge og piger og vi har god plads ved hytten til at tumle med bål, bygning med rafter og andre udendørs aktiviteter.
Vores historie
Gruppen er opkaldt efter en biskop, Stygge Krumpen, der huserede i Nordjylland for mange år siden. Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) var biskop i Børglum 1519-36 og var berygtet for sin livsførelse. Han deltog 1522 i sammensværgelsen mod Christian 2. Blev arresteret ved reformationen i 1536 og løsladt i 1542. Gruppen blev etableret i 1914, og havde dermed 100 års jubilæum i 2014.
Kontingent:
Kontingentet bliver opkrævet halvårligt d. 01/03 og d. 01/09
250 kr. (halvårligt) per. familie for familiespejder (3-6 år)
400 kr. (halvårligt) for mini, junior og trop (0.-9. klasse)
75 kr. for spejderledere
Når du starter til spejder får du udleveret:
- Et tørklæde
- Gruppebånd og divisionsmærke
Du skal selv anskaffe en uniform. Vi råder jer til at købe en uniform der er for stor, så de kan vokse ind i den. Det kan også være en idé at købe en brugt uniform - kan oftest findes på brugtmarkedspladser (DBA, Gul & Gratis mv.)
Spejderudstyr
Kan du finde her: www.spejdersport.dk
Du får som medlem af en spejdergruppe 10 % rabat, hvis du melder dig ind i deres kundeklub.
Du og dine forældre kan følge med i hvad der sker hos os på vores Facebook https://www.facebook.com/styggekrumpenspejder
Nysgerrig på spejderlivet og hvad spejdere egentlig laver?
Tryk her og dyk ned i det! www.spejder.dk
Er der noget du er i tvivl om?
Så spørg løs, i kan skrive til vores Facebook side, eller spørge en af vores to gruppeledere.
Frigg Jensen: friggjensen@gmail.com / 29 26 75 42
Jacob Haugsted: haugsted98@gmail.com / 21 74 69 40